Anita Houvenaeghel

Igennem hele mit liv har naturen været af største betydning for mit kunstneriske virke.
Samtidig med maleriet har fotograferingen kredset om naturens rum, nærheden, duftene og lyset.
Fra 1967 var det især Søndermarkens stynede træer med den strukturfyldte bark, der gjorde indtryk.
Senere udviklede det sig til nye opdagelser og i 1975,76 og 77 var jeg repræsenteret på alle censurerede
udstillinger. Statens Kunstfonds rejselegat hjalp til et ophold i Madrid, hvor jeg arbejdede
med kobberstikket. Efterfølgende blev 11 Romanske Kirker udsmykket og farvesat.
IIgennem hele livet har det således været den nære natur der har inspireret mig
og nu udstiller jeg for første gang naturfotos som først har været igennem ”baggårdsprints” professionelle hænder
og de er foreløbig blevet smukt modtaget på udstillingen hos Arte Museum og Galleri som er beliggende
Lildstrand i Jylland.
Mit atelier ligger på Attemosevej 93 i Søllerød, 2840 Holte. Tel. 41403894
Yderligere oplysninger kan ses i Kraks Blå Bog.
Troels Grum-Schwensen

Troels Grum-Schwensen er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole – afd. for Møbel og rum – i 1986.
Siden da har han arbejdet med det arkitektoniske rum (til- og om-bygninger, indretning, udstillinger mm) samt dets indeholdte objekter i form af avanceret møbeldesign - såvel eksperimenterende unika-møbler, som møbler til produktion. www.grumdesign.com . For især sine innovative møbeldesigns har Troels Grum-Schwensen modtaget mange design-priser og andre udmærkelser Link.
Sideløbende med disse hovedfelter arbejder Troels Grum-Schwensen med frihåndsskitser og maleri (for en stor del udført på computer)
Troels Grum-Schwensen er medlem af ”Kunstnerforeningen af 18.November”.
Eksempler på hans frihåndsskitser, især med fuglemotiver (udført bla. ved Søerne i København), samt eksempler på hans computerudførte farvegrafikker kan ses – og købes som print – her på Baggårdsprints onlinegalleri.
Simon Fellah

Menneskets indre tilstand er ofte omdrejningspunktet for min kunst.
Motiverne er ansigter og kroppe i grænselandet mellem lys og mørke, eksistens og ikke-eksistens, skrøbelighed og styrke.
Billederne er drevet af det emotionelle og ekspressionistiske udtryk og kan betragtes som en invitation til, at man som beskuer selv tilfører det fortællende element.
Jeg arbejder både med store malerier i mange farvelag og små skitser med en enkel og antydende streg.
Stilen flyder mellem det abstrakte, det grafiske, det maleriske, det koloristiske, det monokrome og det mere konceptuelle udgangspunkt. Ofte i samme billede.
I sidste ende handler det at lave kunst om at lege og søge.Værkerne fremstår dynamiske fremfor statiske, stilen grænser sig til det abstrakte, til tider det grafiske, det maleriske, det koloristiske, det monokrome, det konceptuelle.”
Ansigtet har mange former, men i alle tilfælde er der i Simon Fellah’s ansigter – uanset om de er malede og dryppede i mange farver eller blot skitserede med en enkel og antydende streg – stærke udtryk og noget emotionelt som drager blikket tættere på.
De er både ubestemte og personlige, spejle der reflekterer både den der kigger og forestillingsevnen om hvem, der kigges på.
Se mere og kontakt Simonfellahshop
Iben Windsmose

Iben Windsmose har malet, lavet collager og været optaget af at skabe poesi med former og farver siden ungdommen. Har arbejdet som boligstylist og lavet artikler til førende og internationale boligmagasiner i mange år. Er bl.a. uddannet inden for tekstiltryk, og arbejder også med sit kunstneriske udtryk i keramik.
Se mere og kontakt på Instagram
Tom Topp

Tom Topp Petersen. Jeg er en selvlært foto/ video kunstner fra Vesterbro i København, med base på Nørrebro i ArtLab 21. Møllegade 21.
Jeg startede med at arbejde med videoer til min progressive elektroniske jazz funk i start 90erne, eksperimenterede med hvad jeg havde råd til, udforske, undersøge mulighederne og kameraets kunnen og grænser for at udtrykke min visuelle poesi og abstrakte universer .
Mine fotografier i dag eksperimenterer med bevægelse/ tid og lys, som reglen i naturen der kan noget helt særligt og elsker at være i, men har afsøgt i mange retninger og inspireres forsat af mange ting jeg afprøver.
Jeg fascineres af at frigøre objekter ved bevægelse som afslører dimensioner i landskabet der tænder vores fantasi, måden vi ser, sanser os selv og oplever naturen på.
Den tekniske perfektion af fotografiet er ikke så vigtig, eller at vise præcist hvad jeg observerer, det er mere en sansning, en deltagelse i et intuitivt samarbejde med omgivelserne, bevægelse og kameraet i en søgen efter et poetisk udtryk.
Jeg beskriver min stil som abstrakt realisme, nogen gange abstrakt og minimalistisk eller impressionistisk. Stilen er distinkt og ren, karakteriseret ved overeksponering. blødt fokus og støj er effekter kun skabt af hvordan jeg bevæger kameraet når fotoet tages. Fotosoftware er kun brugt til at rense støv eller justerer lys, kontrast eller klip for at forbedre kompositionen.
Link til min hjemmeside www.tomtopp.org
artista7873

artista7873 er en digital kunstner fra København som viser sin kunst på Instagram. Inspiration kommer fra en bred vifte af indtryk. Gadebilledet, tidsånden, cafe og barliv, digital kultur, neopopart, punkart , hip hop og storbys kultur. Samt neo expressionism. Motto er " Anything goes".
Birgitte Røddik

Har i mere end 20 år arbejdet som selvstændig fotograf indenfor erhvervsportrætter og produktfotografering og har en lang række store virksomheder som faste kunder. Har et dejligt fotostudie på Østerbro, hvor to kontorer er lejet ud til grafikere og andre fotografer og planen er når corona-restriktioner løsner op, at have løbende korte udstillinger i det store studie.
Jeg kan godt lige rene, enkle og smukke billeder, det kendetegner mig som fotograf både når jeg fotografere mennesker og produkter. Jeg lader ofte personen eller produktet jeg skal fotografere, stå frem mod en uskarp lys baggrund.
Jeg nyder at gå i byen eller i naturen og se billeder for mig, se nye vinkler eller lade lyset tale sit sprog. Jeg kan blive berørt over eftermiddagssolens stråler der rammer bygninger i et smukt varmt skær, eller når strålerne danner mønstrer med skygger. Min webshop www.image4you.dk er et nyt projekt, der er kommet til herunder Corona og nogle af billederne kan ses her.
Katrine Clante

Katrine Clante er Illustrator og tegneserietegner siden 2003. Uddannet på Danmarks Designskoles institut for Visuel Kommunikation.
Billederne her i Galleriet er selvstændige værker og handler blandt andet om Københavns Sydhavn hvor hun bor, og om en dal i Andalusien, som hun har et særligt forhold til.
Katrine Clante har modtaget priser og anerkendelse i både in- og udland; Kulturministeriets illustratorpris 2013, Pingprisen 2014, Børne og Undervisningsministeriets Skriverprisen 2017. Hendes tegneserieromaner (som er forfattet af Annette Herzog) er udkommet på mere end 10 sprog.
Hun har bred erfaring med tegneserieromaner, striber/tegninger/illustrationer til aviser, fagblade, vægmalerier, plakater, hjemmesider, undervisningsmateriale, til både fag- og skønlitteratur for børn, unge og voksne.
Se mere på www.katrineclante.dk
Ketil Teisen

Ketil Teisen er cand phil i film og medievidenskab, har arbejdet 20 år med tv for DR, TV2, TV2Zulu og DK4. Han er ambassadør for Panasonic og Focus Nordic og arbejder med Panasonic GH serie. Ketil har de seneste 8 år arbejdet med dokumentar, corporate, koncert- og kunstfilm.
Efter at have arbejdet med camcordere i 20 år var det en åbenbaring at bruge og arbejde med DSLM kameraer, som Panasonic GH5, og objektikker med høj filmisk kvalitet, der gør det muligt at udtrykke og beskrive i et filmisk raffineret sprog. Billederne er stills fra mine film. Det er abstrakte detaljer og toneangivende øjeblikke hvor komposition, farve og fortælling udgør den enhed, der er stemningsgivende. Jeg er på ingen måde en stills fotograf, jeg går kun op i den filmiske fortælling og at skabe en stemning der kan mærkes helt ud i fingerspidserne. Men gang på gang er der enkelte øjeblikke der er en nydelse i sig selv og det er disse øjeblikke der er udgangspunktet for min serie af stills.
Casper Sparholt

Jeg er Casper Sparholt, en landscape og dyrelivs fotograf fra København, Danmark.
Jeg sætter virkelig stor pris på denne fantastiske planet vi kalder vores hjem. Jeg er drevet af at opdage alle hjørner af vores verden, fange Unique øjeblikket, betagende lys, nye perspektiver samt opleve alle jordens væsner.
Mine bestræbelser går fra det varme blå Tonga hav til det kolde arktiske hav hvor jeg har været i tæt kontakt med nogle majestæstiske dyr. Det er disse øjeblikke jeg lever for, elsker at fange igennem mit objektiv og dele med alle jer.
Jeg håber i kan lide mit arbejde.
Link til min hjemmeside www.cs-photograp
Mads Joakim Rimer Rasmussen

Mads Joakim Rimer Rasmussen (f. 1994) er en visuel historiefortæller, som arbejder med længerevarende projekter og bestilte opgaver. Hans projekter omhandler ofte personlige historier, med udgangspunkt i ungdom og identitet på tværs kulturforskelle.
Han er uddannet fotojournalist ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, og har studeret ‘Multimedia Journalism’ ved Lebanese American University i Beirut, Libanon. Han har modtaget priser og anerkendelser i ind- og udland, senest i ‘Årets Reportage’ ved Årets Pressefoto og den internationale prisuddeling ‘College Photographer of the Year’.
Tilgængelig for opgaver i ind- og udland med base i København.
Se hans arbejde og kontaktoplysninger på www.madsjoakim.com
Kennet Havgaard

Kennet Islandi Havgaard benyttede Corona-nedlukningen til at lave en fotobog
Da Coronaen i foråret helt bogstaveligt lukkede landet og samtidig fjernede en masse opgaver fra fotograf Kennet Islandi Havgaards kalender, valgte han at se, hvordan han kunne få noget kreativt ud af det. Nu ligger resultatet klar i form af fotobogen ”Fjæs”, som netop er landet fra tryk. ”Jeg havde længe tænkt på, at jeg ville lave en opfølger til min bog ”Surface” fra 2007, og pludselig stod jeg med en masse tid på hånden, som jeg ligeså godt kunne prøve at få det bedste ud af. Det er så blevet til ”Fjæs”, som er et udvalg af nogle af de mange portrætter, jeg har taget i løbet af de seneste knap 15 år. Bogen blev simpelthen mit Corona-projekt,” fortæller Kennet Islandi Havgaard.
Fotografen har i sin karriere specialiseret sig i at fotografere mennesker og haft en lang række skuespillere, musikere, kunstnere, politikere, sportsfolk og andre kendte foran sit kamera.
”Målet har altid været, at billederne skal være langt mere end blot perfekt belyste registreringer af smilende personer – de skal være fortællinger. Tilgangen er, at billedet skal ville modtageren noget. Man skal ganske enkelt kunne mærke, at den fotograferede er til stede, og hvis det bliver lidt skørt og har et strejf af humor, gør det absolut ikke noget,” fortæller fotografen om sin metode.
Det er arbejdet med at vælge til og fra blandt de tusindvis af billeder, Kennet Islandi Havgaard har taget, som nu kan ses i samlet bogform.
”Fjæs”, der er på 200 sider og har forord af Kristian Ditlev Jensen, kan købes ved www.ihavebeenframed.dk
Kasper Binzer

'Født i Frederikshavn, 1989, bor i dag på Nørrebo, København.
Fra jeg var helt lille har jeg altid tegnet min omverden. Jeg tog et større sidespor med cand. mag. i film- og medievidenskab og billedkunst fra KU, som dog har givet stor inspiration til mit arbejde. Diplom i klassisk tegning fra The Drawing Academy 2013 under Artem Alexeev, hvilket gav det endelige skub til, at tegning skulle blive min levevej.
Har illustreret til 2 børnebøger, tegnet vinetiketter for Vin & Natur (Malmö) og Vin de Table (København), udformet visuelle identiteter (logoer og kommunikationsmateriale), illustreret forsiden til en roman, forsiden til et kunstprojekt samt sange.
Min streg er poetisk og humoristisk. Blyanten er nok mit favoritmedium. I de senere år har jeg med stor nysgerrighed arbejdet med grafikken, hovedsageligt linoleumstryk og raderinger. Min drøm er at tegne til børnebøger, da man har rig mulighed for at lade fantasien blomstre her, og fordi børnebøger er de vigtigste bøger der findes!
Jeg arbejder meget med minder, dufte og følelser, for herigennem at berige den gode fortælling med dybere lag i historien.
Ved siden er min skitsebog min evige fælles kammerat, som hjælper mig med at registrere, sanse og dokumentere min omverden. Ganske enkelt fordi verden er for smuk til ikke at tegne den.
Johan Adam Linneballe

Født i København 1947. Har arbejdet som billedkunstner siden han som 14-15 årig holdt op med at tegne ’børnetegninger’ og sideløbende med sin karriere som designer og logo-mager med egen virksomhed i mere end 40 år. Gennem de sidste 10-20 år er hans billedkunstneriske virke blevet mere og mere intenst og fylder nu det meste af hans tid. Gennem årene har han holdt en stribe udstillinger bl.a. i en lang række firmaers kunstforeninger og på gallerierne Buchelhax i Silkeborg, Galleri Sonne og flere gange hos Knus Grothe og Galleri C7. Er i øjeblikket kun tilgængelig hos Baggårdsprint, men planlægger flere udstillinger i de kommende år.
”Fleurs du Mal”:
Fleurs du mal kan oversættes som Ondskabens blomster og er en serie billeder inspireret af den franske forfatter Baudelaires berømte digtsamling af samme navn. Blomster er ikke bare ’smuk natur’ – blomster kan være mange ting; kødædende, visne, giftige – ægte, eller kunstige – hvad er sandt, hvad er ikke? Er det malede blomster – eller fotograferede . . . er de tæt på eller langt væk? Mine billeder arbejder med forskellige skalaforhold og i forskellige former for virkelighed, og danner således helt nye billeder – og nye oplevelser.
Kaj Lergaard

Født 1958 på Frederiksberg.
Uddannelse: Realeksamen 1975, EFG basisår 1976, fagfotograf fra Per Nagel 1980.
Selvstændig fotograf fra 1980. Har de sidste 20 år hovedsagelig arbejdet med firmaer indenfor byggeri og indretning. Har fotograferet til en del bøger af Jens Anker Jørgensen, herunder bogen ”Et hus i et landskab” om Esrum Kloster samt udstillingen herom på klosteret. Illustreret kunstkalender i 1994.
Arbejder i dag indenfor områderne foto, droneflyvning, videoproduktion og artprint.