
Bent Larsen
Født i København 1953. Er uddannet folkeskolelærer med bl.a. billedkunst som speciale og før det blev jeg inspireret til at udvikle et billedsprog gennem på Kunsthøjskolen i Holbæk. Senere skiftede jeg til at være grafisk medarbejder og informationsmedarbejder i en forening, der drev selvejende daginstitutioner. Her brugte jeg billedmediet i blad -og bogproduktion, og det grafiske arbejde i tilrettelæggelse af dokumenter. En del af de senere år har jeg været på en del kurser og højskoleophold i kunstfotografi og er i dag medlem af den fotografiske workshop, Downstairs og grafikværkstedet, Biblioteket på Rentemestervej. Jeg har bl.a. valgt fotografiet som udtryksmiddel og søger hele tiden nye veje at skildre min omverden på. Det er den evige søgen efter at udtrykke mig i et billedsprog, der er drivkraften i mit kreative virke. At bevæge sig i fotografiet giver mig nye opdagelser, nye indtryk, nye oplevelser, nye rejser og livsbekræftende møder og inspirerer mig til det grafiske arbejde. I foråret 2025 viste jeg min første rigtige soloudstilling med et fotokunstprojekt af en række værker, der viser samhørighed af det rene fotografiske billede, som regel i abstrakt form – med rene farve flader lavet i et fotobehandlingsprogram. På denne måde opstår der et nyt billede i et grafisk koncept. Der kan ses mere af mit arbejde på min hjemmeside: www.bentl.dk













